Bilbranchen
Kunde

Bilbranchen

Case

Bilkarriere

Projekt
Historien

CompanYoung har udviklet kampagnen Bilkarriere.dk for Bilbranchen (som er en del af Dansk Industri). Kampagnen skal fremme interessen for branchens jobmuligheder hos dygtige unge og bidrage til, at branchen kan tiltrække de mest kvalificerede medarbejdere til fremtiden. Bilens rolle, og nye former for mobilitet, stiller krav til fremtidens medarbejdere i branchen—traditionerne skal udfordres, der skal tænkes nyt, og der er brug for de helt rigtige profiler.

Kampagnen består af en række forskellige elementer, hvor websitet Bilkarriere.dk fungerer som omdrejningspunkt. Her kan der læses om branchens forskellige uddannelsesmuligheder og karriereveje, og medlemsvirksomhederne kan henvise hertil, når interesserede har spørgsmål til branchens mange muligheder. På Bilkarriere.dk optræder der også eksempler på nogle af de dygtige unge profiler i branchen, og de er centrale for kampagnen på Facebook og andre sociale medier.

CompanYoung har med afsæt i en målgruppetest udviklet konceptet “På vej frem”, som er fællesnævneren for de fire brancherollemodeller. Man møder blandt andet Karen, der er uddannet cand.scient.pol og fik øjnene op for de muligheder og udfordringer, som bilbranchen har at tilbyde.

Kampagnen består af både website med jobportal, brochure, film og Facebook. Desuden bruges CompanYoungs relationsdatabase YoungCRM som værktøj i form af en interessebank.

“Vi valgte CompanYoung som samarbejdspartner til vores ambitiøse image- og rekrutteringskampagne “Bilkarriere” grundet virksomhedens indgående kendskab til den unge målgruppe. CompanYoung har gennem hele processen være dygtige til at guide os, så vi har fået skabt den mest optimale løsning med afsæt i Bilbranchens udfordringer og behov. Vi er meget tilfredse med det stykke arbejde, der indtil videre er lavet, og vi ser frem til at kampagnen kommer vores medlemsvirksomheder til gode i årene fremover.”

Thomas Møller Sørensen
Direktør, DI Bilbranchen